Tjørring har brug for DIN hjælp

VM i ishockey (4. - 17. maj 2018)

 

 

Læs mereTag en tjans

Her er ganske enkelt en formidabel mulighed for, ved en relativ lille og konkret indsats, at gøre en KÆMPE forskel for Tjørring.

Vi har igangsat en række aktiviteter, som samlet set har til formål at indsamle penge til udvidelsen af Nordvest Hallen.

En af disse aktiviteter er “Tag Tjansen Tjørring”. Det går ud på, at vi skal have aktiveret hele Tjørring til at give en hånd med og tage en eller måske flere vagter i MCH. I første omgang fik vi gennem en formidabel indsats samlet lige omkring 120.000 kr. sammen og nu gælder det så Ishockey VM.

MCH har meldt en række vagter ud, som de ønsker hjælp til. De har udleveret en liste med 441 vagter, som skal dækkes af forskellige sportsklubber. Tjørring er en af dem.

Derfor går øvelsen i første omgang ud på, at så mange som muligt af jer, som kunne tænke sig at tage (endnu) en tjans/vagt for Tjørring, tilmelder sig en eller flere vagter på dette link.

Vi håber, at I vil melde tilbage jer inden nu på lørdag den 28 april. Så vil vi så til gengæld snarest muligt / så snart MCH vender tilbage sende en bekræftelse af, om der er brug for dig på den/de pågælde vagter, hvor du har tilmeldt dig.

Husk at der er tale om en bindende tilmelding.

Vagterne fordeler sig på 9 dage mellem d. 4. maj og d. 17. maj. De vagter, som i vores tilmeldingsliste herunder er angivet til at begynde kl. 16.00, har en varighed på ca. 6 timer. Her er opgaven typisk buffetopfyldning og tjeneropgaver.

Vagterne, hvor mødetidspunktet er angivet til kl. 14.00, går vagten ud på at hjælpe til i bar / boder / salg i Fanzonen.
Disse vagter kan vare op til 10 timer afhængig af salget.

Processen er således, at Tag Tjansen skal melde ind til MCH, hvor mange gode frivillige, vi kan byde ind med på de forskellige vagter. Dernæst melder MCH tilbage, hvor mange de ønsker at benytte sig af.

Det eneste, det kræver, er
  • Du er fyldt 18 år.
  • Gå ind på tagtjansen.nynordvest.dk og orienter dig.
  • Tilmeld dig den eller (meget gerne) de dage, der passer dig.
  • Mød op på den vagt, som du melder dig til.

Nærmere info omkring påklædning, mødetidspunkt følger, når vi nærmer os arrangementet. I tilfælde af spørgsmål skriv venligst til: tagtjansen@gmail.com.

På forhånd tusind tak for at du har valgt at bakke op om og støtte idrætslivet i Tjørring med et stykke frivilligt arbejde.

Hvis du kan hjælpe på flere vagter, udfylder du formularen flere gange med de vagter, du kan tage.

Projektet

Forventninger til de kommende byggeetaper i Nordvest Hallen

  • Arkitekturen skal spille sammen med såvel vores bygningsmasse som med de omkringliggende bygninger.
  • Uformelle miljøer, der inspirer til bevægelse. Der skal tænkes kreativitet og innovation ind i projektet, skabes samlingspunkter og mødesteder. Cafemiljø med aktivitetsmuligheder for de børn, der venter på, at deres forældre træner i fitnesscenteret eller får en god kop kaffe med naboen. Familien skal have lyst til at ”hænge ud” og blive lidt længere.
  • Private omklædningsfaciliteter, mulighed for omklædning sammen som familie, alene eller som ægtepar.
  • Udeområde hvor børn, unge og voksne kan mødes og være aktive eller ”hænge ud”. Der skal være et godt sammenspil mellem faciliteter, udeområdet og naturen
Husk at følge Nordvest Hallens Facebook-side